Friday, December 1, 2006

Fix julefrokost og evaluering // 1. december 2006 - status, karavaner, barometer, julemad og planer for 2007



(Værter: Anne, Mia og Rikke // Sted: hos Rikke, Sønder Boulevard 76, Kbh V)

Årets årlige julefrokost havde 1 ½ times intens faglig evaluerings og perspektiv-diskussion, hvor vi gjorde status og kom med ønsker og ideer for året 2007.

Vi vil flytte os fra at have blikket indand på os selv og netværket til at se ud, skabe, producere, eksempelvis igangsætte et Beirut-projekt, og have en kreativitets/formningsprojekt, når vi gentager weekend-turen i September 2007.

Efter post-its på en markedsplads, hvor karavaner blev defineret, karavanefører udpeget og projektideer bragt lidt videre på fint forberedte templates fra Anne, og efter en fysisk ening-uenig-diskussion baseret på et to meter langt barometer på gulvet (PS: fix skal rumme og fremme forskellighed og uenighed!) spiste vi Mia og Rikkes modificerede mad fra COFOCO – og udvalgte datoer og værter for 2007.




Monday, November 6, 2006

FIX udviklings-aften i november




Vi mødtes hos Ida (ViaDesign) på Forbindelsesvej øverst oppe til grøn mad - til en start. Dernæst gik vi neden under til Birgitte (Arkitema) for at afklare Hvad FIX skal kunne og hvad det konkret kunne være. Vi havde forrige gang åbnet op for alverdens visioner om hvad FIX kunne udvikle sig til og vi værter syntes der var behov for lige at afklare om FIX medlemmere havde lyst til at gå ind i de mange nye rum og hvad det konkret kunne være.
Efter præsentation af diverse behov og ideer præsenterede vi for hinanden alverdens billedmateriale som vi syntes kunne inspirere til nye konkrete idéer for FIX i 2007.
Arkitemas lange frokostbord var fyldt med alskens billedmateriale der fik fantasien i gang. Vi skiltes med endnu flere muligheder vi kunne vælge at udforde!
Knus fra Birgitte og Ida

Tuesday, September 12, 2006

I[SCENE]SÆTTELSE




dato: tirsdag d. 12. september 2006
sted: Værnedamsvej 2, Frederiksberg
værter: Mia & Malene

Iscenesættelser var aftenens fokus for FIX. Vi legede nemlig!
Vi afprøvede det landskabsspil Katja kort før har introduceret,
men med vores egen sag som fokus: FIX som VISION.

Hver person medbragte en sur, sød, salt, tør eller våd ting/ret til et fælles tapasbord, mens værterne sørgede for brød og vin. En slags iscenesættelse.

Friday, August 18, 2006

FIX goes retro


18. august 2007

RETRO-FIX
Denne FIX-aften blev kaldt RETRO-FIX fordi den indeholdt flere af de elementer, som vi, dengang vi startede netværket, definerede som værende kerneområder:

  • Pralerunde

  • Sang

  • FIX medlem i den røde stol

  • Spektakulært sted

  • Spisning ude

Katja var i den røde stol og fortalte om et designspril som hun er ved at udvikle. Et spil hvor deltagelse, inspiratin og kreativitet sættes i system og leder til nye indsigter...

Værter: Katja og Trine

Sted: Hos KILO DESIGN, A-huset, Islandsbrygge

Tuesday, May 23, 2006

Etiske spørgsmål for samfundet




23.maj 2006 havde FIX besøg af Annette Nissen fra Etisk Råd. Annette fortalte om arbejdet i Etisk Råd som et organ der rådgiver om etiske spørgsmål på vegne af samfundet. FIX kvinderne fik selv mulighed for at tage stilling til et etisk dilemma og agere Etisk Råd for en aften. Det var ikke helt nemt....
Annette Nissen árbejder desuden som uddannelsesleder på Statens Teaterskole

Friday, February 10, 2006

Fix Weekend // 10.-12.februar 2006 - fordybelse, nydelse, fokus, natur og samvær




Værter: Mia, Malene og Rikke // Sted: Los Arcos, Höör, Sverige

I februar 2006 tog hele fix, alle 12 kvinder, afsted fra København og de nordlige forstader til Sverige – op til det skønneste fristed ved Höör (mindre end 1 times kørsel fra Malmö), for at holde faglig og nydelsesfuld weekend (se program).

Vi havde alle taget billeder med et engangskamera – en bunden opgave, der skulle give os nyt indblik i hinandens liv (og som kom i stand fordi Rikke ville afprøve denne billedmetode, ‘cultural probes’, som anvendes i brugercentrerede kvalitative undersøgelser).

Vores billeder var fremkaldt og mens aftensmadsholdet forberedte weekendens første overdådige måltid, skabte vi andre på væggene en ramme for præsentationerne/en scenografi, hvor vi mixede de enkeltes billeder i tema: morgenmad, ynglingudsigt, læse-sted, statement, lyskilde osv….

Weekenden bød på personlig-faglige oplæg, lækker mad, runder, diskussion, gåture i det ultra smukke vintervejr, og underholdning hvor A-holdet fortolkede Abba (i 70’er outfit) og B-holdet (i 80’er outfit) underholdt med en nyfortolkning af Bølle Bob og ‘Smukke Sally’.