Friday, February 10, 2006

Fix Weekend // 10.-12.februar 2006 - fordybelse, nydelse, fokus, natur og samvær




Værter: Mia, Malene og Rikke // Sted: Los Arcos, Höör, Sverige

I februar 2006 tog hele fix, alle 12 kvinder, afsted fra København og de nordlige forstader til Sverige – op til det skønneste fristed ved Höör (mindre end 1 times kørsel fra Malmö), for at holde faglig og nydelsesfuld weekend (se program).

Vi havde alle taget billeder med et engangskamera – en bunden opgave, der skulle give os nyt indblik i hinandens liv (og som kom i stand fordi Rikke ville afprøve denne billedmetode, ‘cultural probes’, som anvendes i brugercentrerede kvalitative undersøgelser).

Vores billeder var fremkaldt og mens aftensmadsholdet forberedte weekendens første overdådige måltid, skabte vi andre på væggene en ramme for præsentationerne/en scenografi, hvor vi mixede de enkeltes billeder i tema: morgenmad, ynglingudsigt, læse-sted, statement, lyskilde osv….

Weekenden bød på personlig-faglige oplæg, lækker mad, runder, diskussion, gåture i det ultra smukke vintervejr, og underholdning hvor A-holdet fortolkede Abba (i 70’er outfit) og B-holdet (i 80’er outfit) underholdt med en nyfortolkning af Bølle Bob og ‘Smukke Sally’.