Wednesday, February 7, 2007

fixbloggere - billeder og links


gæst: Trine-Maria Kristensen
firma: Social Square
blog: Hovedetpaabloggen

Se Trine-Marias billeder fra og om vores aften på dette link her

(brug linket, så får du tekst, link tilbage til fixbloggen og flere billeder...)

Tak for i aften!
Du var en dybt inspirerende gæst og fik os virkelig godt igang.
Sjovt allerede at se os på i billedkolonnen Social Square's side, hvor jeg lige var inde via linket fra jeres (nye) nyhedsbrev...

Tuesday, February 6, 2007

Gatherings 2007

2007 – FIX gatherings and hosts (The Year of Production)

Fredag d. 12. januar: Nana og Ida

Tirsdag d. 6. februar: Katja, Trine og Rikke

Fredag d. 23. marts: Johanne og Birgitte

Tirsdag d. 17 april: Ida og Malene

Tirsdag d. 15 maj: Anne, Malene og Signe Malene

Fredag d. 1. juni: Trine og Johanne

– Sommerferie –

Fredag d. 17. august: Anne, Mia og Katja

Weekend 21-23. sep: Mia, Johanne og Signe Malene

Tirsdag d. 23. oktober: Katja og Malene

Fredag d. 16. november: Birgitte, Nana og Rikke

Fredag d. 7. december: Signe, Lotte og Mia

Song-book




To be developed and used...

Mia havde lavet - og i aften 6. februar 2007 medbragt - nogle super flotte sanghæfter, med forskellige forsidebilleder og indtil videre kun 4 sange i. De følger fra vært til vært, og bliver brugt og udvidet i det omfang vi ønsker...

Og det ønsker vi os, for HVOR ER DET BARE FEDT AT SYNGE SAMMEN!!!

Her eksempelvis et par sang-billeder fra vores Gallamiddag, hvor Lotte kyndigt vejledte os og vores mænd udi flerstemming gospel 'skøn'-sang:





Duften af Beirut - en film vi skal se...



Producentens beskrivelse
Beirut i 70'erne. En egyptisk prins i eksil. En ung, smuk kvinde. Duften af østerlandsk mystik og den helt store kærlighed hang ved de breve, der dumpede ind af brevsprækken i Dorte Høegs barndomhjem. Senere da Brita, brevenes ophavskvinde, vender hjem på flugt fra en opblussende borgerkrig, lander hun som en eksotisk fugl i Dortes hjemlige rede. Med minderne om det søde og hemmelige liv i det arabiske jetset og den forbudte kærlighed til den gifte prins Habib starter Brita en ny tilværelse.

Først 30 år senere vender hun tilbage. 15 års borgerkrig har sat sine spor. Beirut er delt, og det er som om, alle venter. Bush går ind i Irak, og den mellemøstlige konflikt accelererer, mens Brita forsøger at kortlægge sin elskedes skæbne. Med "Duften af Beirut" fortsætter Dorte Høeg sin udforskning af ærlighedens væsen. Men til forskel fra "Min elskede" (2002), inddrager hun nu den politiske virkelighed som et påtrængende og brutalt følgemotiv. Britas personlige søgen efter at finde sin elskedes grav bliver på den må de ogs et stærkt farvel til en forgangen økonomisk storhedstid i et forvandlet Beirut.


Brug link til at høre P1 om filmen

Brug link til at se Deadline om filmen

Ny blogger

Så er jeg på. Glæder mig til at inspirere og få masser af inspiration!

Trine-Maria fortæller om blogging

Trine-Maria (kalder sig blogger) fra Social Square har interesseret sig for blogging siden 2001. En yderst kritisk holdning til mediet (det er jo bare private dagbøger, "hvem gider at interessere sig for det"). Men fascinationen steg i takt med at hun så i hvilket stort omfang det kunne benyttes. Hun oprettede sin egen blog hovedetpaabloggen.com, der i dag har over 1000 læsere.

Nedenstående er et forsøg på at blogge mens foredraget stod på;

Motivet for at have en blog jf. Trine-Maria:
At man gerne vil dele noget af alt det man ved, går op i og diskuterer med andre. Det er en måde at udveksle information uden at mødes fysisk. For at hjælpe og dele.
Det kræver din passion, at du har noget på hjertet, at du bruger tid på det og gerne vil det.

Blogs karakteriseres af:
  • Der er et menneske som afsender - alstå ikke en organisation.
  • Hellere korte og mange indlæg end mange og få
  • Man finder andres blogs ved at søge i RSS feeds - søges via overskrift.dk, technorati.com
  • RSS feed kan hjælpe dig med at følge med i et utal af blogs. I et RSS læsermiljø præsenteres det når en blog er blevet opdateret, samt man kan se hvad der sker
  • Ens blog ligger højt i søgemaskinerne, jo flere links der er ind og ud af bloggen
  • Hvert indlæg placeres i en kategori - det kommer så til at fungere som en menustruktur på bloggen
  • Tidligere indlæg lægges i et arkiv - kun de nyeste vises på forsiden
  • Man linker til andres blogs - altså anbefaler andre blogs eller hjemmesider, som man mener læserne vil have glæde af
  • Bloglines.com - her kan man hente info om de forskellige blogs på en nem måde

I takt med at man lærer en blog at kende opstår der tilid til værten og man får forventninger til værten. Dette fordi man, når man skriver en blog, ikke forsøger at rense det man skriver for personlighed. Man synliggør sine kilder, så meget man kan.

Faste elementer i en blog:

kommentarer - man kommenterer på hinandens indlæg
Permalink - en måde at linke direkte til andre indlæg i andre blogs.
Trackback - en mulighed for at se, at andre har linket til dette indslag
Blog-netværk - den måde blogs kommunikerer med hinanden internt

FACTS:
  • 60 mio weblogs i verden
  • 50% er aktive efter 3 måneder
  • 50% er private weblogs
  • 100.000 nye weblogs om dagen - 1000 danske om ugen
  • Fordobles på 6 måneder
  • 3000 danske weblogs i januar 2006

Lyd og billedblog;
Man bruger bloggins softwaret til at publicere både lydfiler og billeder.

Beblogs er i familie med bl.a. Eksempler på web 2.0:
  • Del dine billeder via 23hq.com eller 23hq.dk
  • Del dine videos på YouTube.com
  • Del dine links på del.icio.us - man kan tagge sine links
  • Myspace her netværker du med dine venner. Man deler bl.a. billeder
  • LinkedIn - grunden til at det ikke virker er, at vi ikke deler noget - at vi kun opretter en profil om os selv.
  • Wikipedia - fælles om at oprette og vedligeholde et kæmpe leksikon
  • Technorati.com - søgemaksine hvor vi finder blogs
  • Overskrift.dk - søgemaskine dansk
  • MitKBH.dk - deler hvad der er fedt i københavn (a la 360.dk, men der afgiver man rettighederne til sit indhold)

Hvorfor er weblogs så populært?:

Fordi vi er ved at flytte os fra industrialisering til vidensøkonomi - det der er interessant er det du ved, det du har lyst at dele med mig og dit netværks evne til at hjælpe med at finde den information du ikke selv ligger inden med

Fra massemedier (der enehændigt bestemmer, hvad der skal publiceres). i dag er der 1000-vis at muligheder for at vi alle kan komme til orde. Det der er udfordringen er, at finde de niche-medier der har interesse for den enkelte.

Fra at vi gik mod reduktion af kompleksitet har vi erfaret at det ikke er muligt. Vi har accepteret at vi må navigere i kompleksitet.

Fra faste organisationer går vi mod mere og mere uformelle netværk

Fra at tro at man kan opdrage brugerne, har man forsøgt sig med at manipulere brugerne ved at finde deres sårbare punkter. Problem; alle vil manipulere alle - vi ser kun det vi vil se, støjniveauet stiger. Det andet problem; vi kan ikke lide at blive manipuleret. Så i dag taler man om en tredie model; at kommunikation bliver mere dialog orienteret (IKKE at forveksle méd dialogmarkedsføring), at man ser sine brugere som nogle der er med i en proces, nogle man involveret og vi kan lære hinanden noget. Det bliver til en gensidig læreproces med deltagerne.

Hvad er det man kan med blogs?:

Man kan udvise lederskab overfor en stor skare eller en udvalgt skare fx Hans Skov Christensen, Kolin Kuren. Et forum for at turde at mene noget...

Mød pressen; Mød de journalister du kender fra andre medier - ofte er de meget engagerede i debatten. Og journaliserne læser blogs for at finde informationer og historier

Mød kunderne - flere og flere virksomheder og organisaitoner begynder at blogge

Luk beslutningsprocessern op, så flere kan deltage i beslutningerne fx Novo Nordisk der har lavet en blog for interne beslutninger

Brug det til rekruttering. I stillingsannoncen henviste de til bloggen, hvor deres medarbejdere havde skrevet hvordan det var at arbejde i virksomheden

Byg faglige netværker - fx CapGemini, justaddwater.dk

Se virkeligheden i øjnene. Fx Arla der måtte indse at de slet ikke havde noget kendskab til deres brugere. Man vil give et menneskeligt ansigt og man vil gerne lytte til sine købere og vise dem at der sker positive tiltag. På bloggen får de mulighed for at fortælle deres historie.

Hvad kræver det?:

  • mod
  • Selvtillid
  • Parat til at ville lave om (hvis man fx er en virksomhed)
  • Passion - nogen der vil drive bloggen
  • Strategi
  • Relation - hvem giver dette mening for?

Forskellige typer blogs:

  • Event
  • Video
  • Emne
  • Produkt
  • Direktør
  • Interne
  • Proces
  • Personlige blogs

FIX bloggen skal måske i stedet være at vi hver især har vores egen og så linker til hinanden.

BOG: Weblogs - Trine Maria Kristensen, Thomas Madsen-Mygdal

Monday, February 5, 2007

Velkommen til tema om fixblog

I dag skal vi bevæge os ud i blogverdenen. Høre om blogfænomenet generelt og afprøve denne fixblog. Vi skal forstå, opleve, udfordre, diskutere og arbejde på den og derefter beslutte om alt eksisterende webindhold skal føres over på den og blogformatet være de nye format for værter at invitere, gennemføre og dokumentere arrangementerne i. Velkommen!!

Dagens program

16.30-17.00: Uformel snak og kommen for sent ;-)
17.00-17.15: Introduktion til dagens fixtema og gæst
17.15-17.45: Om blogging v. Trine-Maria
17.45-18.40: Første øvelse (med kyndig vejledning fra dagens gæst)
18.40-18.45: Trine-Maria giver et godt råd til vores fixblog (og går)
18.45-19.30: Anden øvelse
19.30-21.30: Indisk middag og diskussion af fixbloggens fremtid

Første øvelse

Publicér en post (billede med tekst eller tekst), hvor du beskriver et eller flere af arrangementerne i det forgangne 2006 - husk at det skal være kronologisk (diskussion!)

Anden øvelse

Kommentér hinandens posts og bliv fortrolig med vores nye blog!

Fixblog i luften

Så er fix også med på bloggemoden - netop som det er ved at blive umoderne! Det behøver man dog ikke sådan at lade sig gå på af, hvis det ellers giver mening og passer ind i vores kram. Velkommen!